»Tanken om struktureret frihed var lige hvad jeg havde brug for efter gymnasiet«
Årselev Karoline skiftede naturvidenskab ud med friheden til selv at vælge sit skema, at prøve nye fag og fejle i fællesskab med andre mennesker på Roskilde Festival Højskole. Læs hendes tanker om et højskoleophold.
Døren bliver åbnet med et smil, da jeg møder Karoline for at tale om hendes oplevelser på Roskilde Festival Højskole. Hun er hurtigt klar til at svare, da jeg spørger hende, hvorfor hun har valgt at bruge sin tid på Roskilde Festival Højskole:
“Efter gymnasiet troede jeg egentlig jeg skulle ud at rejse, men så skulle jeg aflevere min lillesøster på efterskole og det mindede mig om, hvor meget jeg savnede det at synge og bare have en helt anden relation til de mennesker man omgives med, fordi man bor sammen og følges i både ups and downs. Tanken om struktureret frihed var virkelig rar, hvor man kan lave hvad end man har lyst til, men stadig have et skema for dagen”.
En ny højskole hvor vi skaber noget sammen
Roskilde Festival Højskole bygger på de værdier og fagligheder, der udgør begivenheden Roskilde Festival med fokus på frivillighed, bæredygtighed, kunst og kultur. For Karoline fyldte lige præcis den tilgang meget, da hun valgte højskole:
“Det var faktisk den eneste højskole, jeg har kigget på. Det var udtrykket om at ville skabe noget større sammen – særligt det med frivilligheden. Jeg har før savnet folk, der selv tager initiativ og gør noget. Ikke fordi de skal, men fordi de vil.”
“Jeg har før savnet folk, der selv tager initiativ og gør noget. Ikke fordi de skal, men fordi de vil."
Karoline er meget interesseret i biologi og har tidligere deltaget på talenthold med naturvidenskab. Derfor er jeg selvfølgelig meget interesseret i, hvordan hun oplever den meget anderledes tilgang til undervisning på højskolen.
“Naturvidenskab er mega fedt og også det jeg gerne vil studere bagefter, men jeg føler jeg er blevet bedre til det, ved at lave noget andet, fordi man får et andet perspektiv på f.eks. matematik, når man lige pludselig skal bruge det til noget fysisk i Design og tænke: Hvad var det nu jeg lærte om vinkler i 1. g?, og så er det meget sjovt at bruge den teori man har i praksis sammen med folk fra andre faglige baggrunde.”
Højskolen er den eneste skoleform i Danmark, hvor man ikke skal leve op til et bestemt pensum eller bliver vurderet med karakterer på sin præstation. Til gengæld oplever Karoline, at man lærer noget af at fejle og blive løftet op igen af andre.
“Der er en meget tryg stemning, hvor uanset hvad man stiller sig op på scenen og laver, så vil folk støtte en og hype en – ligegyldigt hvor falsk man synger og hvordan kunsten ser ud, så jeg har stort set kun valgt fag jeg ikke vidste noget som helst om, fordi jeg tænkte; hvis jeg skal lære det, så skal jeg lære der her, hvor der ikke er nogen der stiller specifikke krav til mig og jeg har plads til at udvikle mig lige den vej jeg har lyst til.”
Interviewet fortsætter under billederne
Trivsel på højskole
Man kan tænke et højskoleophold som en slags udvidet familie, hvor man udover alt det faglige man laver, også bor og lever døgnet rundt. Dagligdagen er blandt andet præget af det fællesskab man bor i cirka 18 personer i en bogruppe. Da jeg giver Karoline frit spil til at nævne en bemærkelsesværdig oplevelse, er det lige præcis det særlige rum i bogruppen hun fremhæver:
“Der er en oplevelse hvor jeg selv tænkte: what the fuck, hvorfor føler jeg sådan her. Det var i 2. uge, hvor vi skulle have en trivselsrunde, hvor alle spurgte hvordan man havde det og så var der to af de andre, der fortalte meget personlige historier og der tænkte jeg: Tænk, at man kan sige det her højt og andre ikke tænker at man overdeler – det var bare så accepteret.”